Till startsidan
Dansk version
Print page
Summer University

Øresund Summer University er Øresundsuniversitetets internationale sommeruniversitet. Hvert år i sommerperioden åbner universiteter i både Danmark og Sverige dørene for studerende, der har lyst til at studere i internationale omgivelser.

Med sommeruniversitetet tilbyder vi en anderledes og spændende studieform, som på en gang er intensiv fagligt og socialt. Fagligt, fordi de fleste kurser har undervisning på engelsk hver dag i omtrent fem uger og kurserne giver ECTS-point, du kan overføre til din egen uddannelse; og socialt, fordi de studerende kommer fra forskellige kulturelle og akademiske baggrunde, hvilket skaber grobund for spændende, nye kontakter. Øresund Summer University arrangerer derudover et socialt program, som alle studerende kan deltage i. Dette giver mulighed for også at møde studerende fra andre fagdiscipliner.

De studerende kommer fra hele verden – cirka hver tredje er fra enten Danmark eller Sverige, hver tredje er fra andre europæiske lande, mens den sidste tredjedel kommer fra resten af verden. I de sidste år har vi haft studerende fra alle verdensdele.

Hvis du synes dette lyder spændende, kan du finde mere information om blandt andet kurser og tidsfrister på sommeruniversitetets hjemmeside.

 



Redigerat 01-12-08 av Ulla Kockum